Lobby’en

I FORTNITE er Lobbyen det sted, man altid starter. Der er her man begynder, når man logger ind – det er her man teleporterer tilbage, når man elimineres nede på øen.
Det er i Lobbyen, man har overblikket over alle funktioner i spillet, man kan gå forskellige steder hen for at ændre indstillinger og udseende mv., men man vender altid tilbage til Lobbyen for at starte spillet.

Rent billedligt kan man sige lobbyen er det sted, børnene tager hen mellem alle processerne. Det kan være forberedelserne til næste del af projektet – næste trin i designprocessen, “hvor skal vi droppe næste gang?”.

Det kan være lektier til “næste dag”. Planlægning af kommende projektdele og opfølgning på den overordnede plan eller projektbeskrivelse.
Projektet og deltagernes nærmeste udviklingszone eller next step i processen.