ANALYZE ALLEY

Opstår der en fejl eller er skrivebordet fyldt med input, indsigter eller data, der endnu ikke er behandlet – så er en analyse nok en god idé.

Hvis du dropper over Analyze Alley eller kommer forbi som del af processen, er det for at få samlet op på den data man har opbygget i forhold til idéen eller projektet.

Ofte er det en god idé at bryde projektet op i små dele for at få kikket grundigt på alle dele af projektet. Vælg delene hver i sær og stil sig selv spørgsmål til alt fra materialevalg til funktion.

I løbet af en projektperiode vil man som gruppe støde på udfordringer i form af små og store fejl. Gruppen vil opbygge en masse data i forhold til projektet – indsigter, input og erfaringer indenfor det arbejdsområde projektet ligger. Gruppens logbog skal genre være samlested for data omkring projektet og et af de første steder, man søger, når der skal analyseres.

En nærmere analyse og undersøgelse af alle de erfaringer, indsigter og data om projektet og den proces gruppen har været i, kan være med til at gøre gruppen klogere på, hvad næste skridt vil eller skal være.

Gruppen skal træne sig i at lave alt fra en konsekvensvurdering af deres handlinger til kildekritik af materialer og teori. Ligeledes skal gruppen arbejde med kritisk fokus på deres data (både den rå data men også den analyserede).

Keep it simple og forståeligt.

Når man vil have grupperne til at analysere deres data, er det vigtigt at grupperne også har relevant data, de rent faktisk kan bruge. Det kan være svært at gennemskue, lige præcis hvilke data og hvordan, man får det ønskede refleksive resultat.
En mega simpel model til netop at kikke på egen praksis – reflektere og se fremadrettet i processen er GLK-modellen. Modellen er baseret på de tre simple dele:

Gjort
Lært
Klogt at gøre

Modellen operationaliseres typisk ved at give grupperne eksempelvis 3 ark papir (kan også gøre digitalt), hvor man har skrevet et G på det ene papir, et L på det andet og et K på det sidste. Så skal grupperne udfylde modellen.

Simplere data og analysemodel findes næsten ikke

2 thoughts on “ANALYZE ALLEY

  1. Pingback: FAILURE VALLEY | Designthinking BATTLE ROYAL

  2. Pingback: GLITTERING GOAL | Designthinking BATTLE ROYAL

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*